Beskrivelse
Det mener vi:
Attention Attention !
Haegi´s muscat er IKKE en sød vin. Derfor er Muscat d´Alsace også en lidt undervurderet vin og sjælden gæst på de danske terassser. Normaltvis trykker vi på “ pyt” knappen. Men der er så mange gode vinstunder gemt i sådan 75 cl. Muscat, at det ville være ærgerligt at trykke på pyt knappen.
Det er en knasende sprød og frisk sanseoplevelse. Duften er så indtagende, at man næsten glemmer at smage – og det ville alligevel være tosset.
Det er nemlig ikke kun duften, som er charmerende og indtagende. Smagen følger lige så fint efter og vinen er giver næsten den oplevelse, at bide i en grøn drue og mærke skinnet give efter for tændernes bid.
Det er godt !
Nyd den når solen skinner. Nyd den når det sjasker ned, og tænk på solen……. Vi kan ikke love at solen begynder at skinne – men for os er det sol, sommer og blomsterduft på flaske. Nu er du vist ikke i tvivl om hvor begejstret vi er for den oversete Muscat – så vi stopper her.
I øvrigt siges det, at Muscat er den vin hvor drue og den færdige vin minder mest om hinanden.
Producenten:
Domaine Haegi har lavet vin i 3 generationer og i dag er det Daniel, der er kældermester. Haegi holder til i Mittelbergheim. I bette flække mellem Strasbourg og Selestat. Byen er kåret til at være blandt Frankrigs smukkeste og der er også ganske betagende. Ren vinmæssigt går Mittelbergheim langt tilbage. Allerede da ruder Konge var knægt blev Sylvaner fra Mittelbergheim, og i særdeles Grand Cru marken Zotzenberg, nævnt som noget af det ypperste og vin fra hele Alsace. I 2005 fik Sylvaner fra Zotzenberg Grand Cru stemplet.
I dag har Haegi omkring 9 ha vinmarker. Alle dage har kvalitet være eneste parameter og alt er nøje overvåget af Daniels trænede øje. I 2013 gik de over til biologisk dyrkning.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.